Japan: Foreløbigt PMI-indeks tegner godt for fremstillingssektoren

Udgivet den 23-08-2018  |  kl. 06:34  |  

Det foreløbige PMI-indeks for fremstillingssektoren i Japan i august tegner et hæderligt billede af udviklingen.

Indekset, der udarbejdes af Markit Economics og Nikkei, viser 52,5 i august efter en stigning fra 52,3 i juli.

August-tallene forlænger den nuværende vækstcyklus i Japans fremstillingssektor til to år, hvilket er den længste uafbrudte ekspansion, siden den globale finanskrise satte ind for ti år siden.

Undersøgelsen tegner et fortsat positivt billede af den japanske fremstillingssektor understøttet af stærkere vækstrater inden for produktion og nye ordrer.

- Nye ordrer steg stejlt og opmuntrer til et solidt tempo i produktionsvæksten samt øger virksomhedernes incitament til at øge investeringerne. Når det er sagt, signalerer faldende eksportordrer, at den seneste ekspansive PMI-aflæsning er understøttet af fremgang på hjemmemarkedet, noterer økonom Joe Hayes fra Markit Economics.

Det svagere internationale salg afvejes på erhvervslivets tillid, idet deltagerne peger på den potentielle handelskonflikt som en nøglerisiko i det kommende år.

En aflæsning over 50 betyder stigende vækst, mens data under 50 betyder vækstfald.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder