Japan: Fortsat massivt betalingsoverskud i februar

Udgivet den 08-04-2019  |  kl. 06:34  |  

Den japanske betalingsbalance viser fortsat et stort overskud i februar, og overskuddet stiger endog i forhold til januars massive plus. Det fremgår af tal fra myndighederne i Tokyo mandag.

Betalingsbalancen viser et overskud på 1958 mia. yen i februar i sæsonkorrigerede tal.

Økonomer havde ifølge Bloomberg News ventet et overskud på 1921 mia. yen efter et overskud på 1833 mia. yen i januar.

I ikke-sæsonkorrigerede tal viser betalingsbalancen et overskud på 2677 mia. yen i februar, hvor der var ventet et overskud på 2634 mia. yen mod et overskud på 600 mia. yen måneden før.

For handelsbalancens vedkommende var der tale om et underskud på 489 mia. yen i februar sammenlignet med et underskud på 965 mia. yen en måned tidligere.

Økonomerne havde ventet et overskud på 591 mia. yen i februar.

Der har ikke har været underskud på betalingsbalancen siden marts 2015.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Relaterede nyheder