Japan: Industriproduktionen faldt mere end antaget i oktober

Udgivet den 13-12-2019  |  kl. 06:34  |  

Den japanske industriproduktion faldt på månedsbasis med 4,5 pct. i oktober. Det fremgår af den endelige opgørelse fredag.

Den foreløbige opgørelse havde vist et fald på 4,2 pct. på månedsbasis.

På årsbasis bliver der i den endelige opgørelse noteret et vækstdrop på 7,7 pct., mens udviklingen i den foreløbige opgørelse viste et fald på 7,4 pct.

Kapacitetsudnyttelsen i Japan lå 4,5 pct. lavere i oktober og ikke som først antaget 1,0 pct. højere.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Relaterede nyheder