Japan ny rente-topscorer i vanvittigt obligationsmarked

Udgivet den 16-08-2019  |  kl. 06:34  |  

I den til stadighed mere besynderlige obligationsverden, er Japans notorisk lave renter begynder at se attraktive ud for nogle investorer.

For mens det japanske marked historisk set altid har været opfattet som lavrente-marked med begrænset interesse takket været årtiers ultra-lette pengepolitik, er opfattelsen nu, hvor et globalt rentefald presser afkastet alle andre steder, ved at ændre sig.

- Japanske statsobligationer er nu globale højrentepapirer, og afdækket mod dollar er de super attraktive, siger fondsforvalter Russell Silberston fra Investec Asset ifølge Bloomberg News og tilføjer:

- Det er fuldstændig vanvittigt, når JGB'er ser godt ud.

JGB står for Japanese Government Bonds, og Russell Silberston favoriserer beholdninger af japanske obligationer, da de giver en bedre forrentning end de højest-vurderede europæiske obligationer, inklusiv de danske statspapirer.

Japan har gennem to årtier været pioner på området med nulrenter og i mere end seks år har landets centralbank, Bank of Japan, pumpet likviditet ud gennem rekordstimuleringspakker.

De japanske obligationsrenter har af samme grund været i negativt territorium, og det har traditionelt fået de japanske investorer til at søge mod oversøiske aktiver.

Men nu går kapitalstrømmene den anden vej.ledere som Silberston går den anden vej.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  Japan❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder