Japan: Overraskende høj stigning i producentpriser i maj

Udgivet den 12-06-2018  |  kl. 06:34  |  

De japanske producentpriser steg efter japanske forhold ganske massivt i maj - en stigning, der overgik analytikernes forventninger med flere alen.

På årsbasis var der en stigning på 2,7 pct., hvor økonomernes forventning lød på en stigning på 2,1 pct.

Måneden før steg producentpriserne med 2,0 pct. Det var revideret fra en oprindelig stigning på 2,1 pct.

Ses der på udviklingen på månedsbasis, steg producentpriserne i maj 0,6 pct. mod en stigning på 0,1 pct. i april og analytikernes estimerede stigningstakt på 0,2 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Relaterede nyheder