Japan: Stor eksportstigning - men ikke så stor som ventet

Udgivet den 23-07-2015  |  kl. 06:37  |  

Den japanske eksport steg med markante 9,5 pct. i juni. Men selv om eksporten dermed nærmer sig et tocifret niveau, er den fortsat lavere end ventet blandt økonomerne.

Værdien af ​de ​oversøiske japanske forsendelser steg 9,5 pct. i forhold til et år tidligere, fremgår det af den japanske finansministerium opgørelse torsdag morgen.

Analytikerne havde ventet en stigning på 10 pct.

Og ses der på eksportmængden, var den uændret, hvilket signalerer en begrænset støtte til væksten i industriproduktionen, der igen presser den økonomiske vækst.

Den japanske opsving er gået i stå i andet kvartal, men fra Bank of Japan vurderes det, at det er af forbigående karakter.

Dagens data indikerer dog, at den udenlandske samhandel trækker væksten ned ifølge økonom Marcel Thieliant fra Capital Economics.

- Eksportvolumen har haft svært ved at stige på trods af den svækkede yen. Kina vil fortsætte med at udgøre en risiko for Japans økonomi. Og lagerjusteringer i Kina lover ikke godt for den japanske eksport, lyder det fra økonom Atsushi Takeda fra Itochu Corp. i Tokyo.

Importen faldt 2,9 pct. mod et ventet fald på 43 pct., hvilket efterlader et justeret handelsunderskud på 251,7 mia. yen. Analytikerne havde estimeret et underskud på 260 mia. yen.

Bank of Japan sænkede i sidste uge vækstprognosen for finansåret løbende frem til marts 2016 til 1,7 pct. fra 2 pct.

Og centralbankguvernør Haruhiko Kuroda pointerede samtidig, at den udvikling i udlandet, som påvirkede den japanske eksport og svækkede i økonomien i andet kvartal, ikke vil fortsætte ind i indeværende kvartal.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Makro❯  Japan❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,45%
 
23/08/19

 
9,21%
 
23/08/19

 
4,50%
 
23/08/19

 
1,69%
 
23/08/19

 
1,02%
 
23/08/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder