Japan: Væksten aftog i højere tempo end antaget i fjerde kvartal

Udgivet den 09-03-2020  |  kl. 06:35  |  

Den japanske momsforhøjelse slog igennem på væksten i fjerde kvartal i et endnu højere tempo end først antaget.

Det fremgår af den endelige opgørelse af BNP fra de japanske myndigheder mandag morgen, hvor BNP-væksten i fjerde kvartal i sæsonkorrigerede tal viser et fald på 1,8 pct. i forhold til kvartalet før, mens væksttakten i forhold til samme kvartal af 2018 er minus 7,1 pct.

Den foreløbige opgørelse af BNP-væksten viste et fald i sæsonkorrigerede tal på 1,6 pct. i forhold til kvartalet før, mens væksttakten i forhold til samme kvartal af 2018 var minus 6,3 pct.

Økonomerne havde ventet et vækstfald på 1,7 pct. i forhold til kvartalet før og en vækstnedgang på 6,6 pct. i forhold til samme kvartal året før.

Privatforbruget droppede 2,8 pct. mod først antaget 2,9 pct., der også var analytikeres forventede nedgang.

Inflationstakten i form af BNP-deflatoren var 1,2 pct. mod den foreløbige opgørelses 1,3 pct., og erhvervsinvesteringerne faldt 4,6 pct. mod 3,7 pct. i den foreløbige opgørelse.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Japan❯ 

Relaterede nyheder