Japan/BoJ: Tankan viser overraskende høj tillid i tredje kvartal

Udgivet den 02-10-2017  |  kl. 06:34  |  

Tilliden blandt de store japanske producenter er forbedret, og forbedringen er større end ventet.

Det fremgår af den kvartalsvise Tankan-rapport fra den japanske centralbank, Bank of Japan, der opsummerer udsigterne blandt landets store industrivirksomheder.

Øjebliksbilledet af udviklingen i den japanske økonomi i rapporten viser en forbedring til 22 i tredje kvartal fra 17 for tre måneder siden. Det mere end lever op til analytikernes estimerede indeksværdi på 18.

Det samme er tilfældet for forventningsindekset, der øger til 19 fra 15 mod analytikernes ventede forøgelse til 16.

Ses der på de store virksomheder uden for fremstillingssektoren var der til gengæld status quo i indekset for den nuværende aktivitet, der viser uændrede 23, mens analytikerne havde estimeret 24.

Samtidig er forventningerne til fremtiden steget til 19 fra 18, men mod en forventning på 21.

De store virksomheder på tværs af alle brancher har planer om at hæve investeringerne 7,7 pct. i det kommende år. Det er en skuffende udvikling, idet investeringslysten viste 8 pct. for tre måneder siden, og analytikerne havde vurderet en stigning på 8,3 pct. som passende.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯ 

Relaterede nyheder