JPMorgan indleder dækning af Mærsk med anbefalingen "undervægt"

Udgivet den 29-11-2019  |  kl. 06:34  |  
Arkiv: Foto

JPMorgan har indledt dækning af A.P. Møller-Mærsk med anbefalingen "undervægt" og et kursmål på 7387 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Det langsigtede kursmål er et stykke under den pris, som aktien pt. handles i på fondsbørsen i København. Torsdag steg B-aktien 1,9 pct. til 9552 kr.

Finanshuset placerer sig i den mere negative ende af analytikerkorpset. Hos Bloomberg News lyder det gennemsnitlige kursmål blandt 21 analytikere på 9056,36 kr.

Blandt de 26 analytikere, som har oplyst en anbefaling af aktien, har ti en positiv, mens 11 har en neutral. Fire ud over JP Morgen har en negativ anbefaling.

/ritzau/FINANS

Redaktion

Tags:  Initiate❯  Research❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder