Jyske Bank-boss og trio af direktører køber flere aktier i banken

Udgivet den 12-11-2019  |  kl. 09:20  |  
Arkiv: Foto

En stribe ledende medarbejdere i Jyske Bank har øget deres beholdninger af bankaktier.

Det fremgår af flere insidermeddelelser til fondsbørsen.

Topchef Anders Dam har således mandag købt 421 Jyske Bank-aktier til omkring 100.000 kr.

Derudover har de tre direktører Per Skovhus, Niels Erik Jakobsen og Peter Schleidt også udvidet porteføljen.

Per Skovhus har købt 459 aktier, Niels Erik Jakobsen 473 aktier, og Peter Schleidt har erhvervet sig 470 Jyske Bank-aktier.

Alle aktierne er købt til 237,42 kr. stykket. Tirsdag handles Jyske Bank-aktien efter kort tids handel 0,3 pct. højere i 238,70 kr. på børsen i København.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  insiders dealing❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder