Jyske Bank delårsrapport for 1. kvartal 2019

Udgivet den 08-05-2019  |  kl. 06:08  |  

Sammendrag

Resultat før skat 771 mio. kr. (1. kvartal 2018: 763 mio. kr.) forrenter gns. egenkapital med 9,2% p.a. (1. kvartal 2018: 9,3% p.a.)Resultat efter skat 610 mio. kr. (1. kvartal 2018: 610 mio. kr.) forrenter gns. egenkapital med 7,3% p.a. (1. kvartal 2018: 7,4% p.a.)Basisresultat 782 mio. kr. (1. kvartal 2018: 356 mio. kr.)Basisindtægter 2.051 mio. kr. (1. kvartal 2018: 1.936 mio. kr.)Basisomkostninger 1.285 mio. kr. (1. kvartal 2018: 1.272 mio. kr.)Tilbageførte nedskrivninger udgør 16 mio. kr. (1. kvartal 2018: en udgift på 308 mio. kr. Ekskl. afledte effekter af IFRS 9 tilbageførte nedskrivninger på 99 mio. kr.) Ledelsesmæssige skøn vedrørende landbrug er øget med 105 mio. kr. og udgør i alt 380 mio. kr. (ultimo 2018: 275 mio. kr.) Kapitalprocent 20,1 heraf egentlig kernekapitalprocent 16,6 (ultimo 2018: 20,0 og 16,4)Det igangværende aktietilbagekøbsprogram forhøjes med 500 mio. kr. og forlænges til 27. september 2019

Ledelsen udtaler

I forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for 1. kvartal 2019 udtaler ordførende direktør Anders Dam:

"Jyske Bank opnåede et resultat før skat på 771 mio. kr. og et resultat efter skat på 610 mio. kr. i 1. kvartal 2019. Det giver en egenkapitalforrentning på 9,2% p.a. før skat og 7,3% p.a. efter skat, hvilket er i overensstemmelse med målet om en egenkapitalforrentning på 6-10% efter skat.

Ved udgangen af 1. kvartal 2019 er kapitalprocenterne på hhv. 20,1 og 16,6. Der er med virkning fra 2. kvartal 2019 gennemført en AT1-udstedelse på ca. 700 mio. kr., der alt andet lige løfter kapitalprocenterne med ca. 0,4 procentpoint. På baggrund af kapital- og indtjeningsforholdene forhøjes det igangværende aktietilbagekøbsprogram med 500 mio. kr. og forlænges til 27. september 2019.

5. maj markerede 5 års dagen for afholdelsen af den sidste ekstraordinære generalforsamling i forbindelse med sammenlægningen mellem Jyske Bank og BRFkredit (nu Jyske Realkredit). Sammenlægningen har skabt en samlet vækst i realkreditudlån i koncernen på mere end 130 mia. kr., og markedsandelen for realkreditudlån er gået fra 6,1% til 10,6% på privatområdet, fra 11% til 14,1% på erhvervsområdet og fra 26% til 27,5% på finansiering af alment byggeri. Obligationer udstedt af Jyske Realkredit handler nu på markedets bedste kurser. Antallet af heltidsmedarbejdere er 3.684 mod 4.444 på tidspunktet for sammenlægningen. Jyske Bank havde før sammenlægningen 3.774 fuldtidsansatte.  Koncernbalancen er 628 mia. kr. mod 262 mia. kr. primo 2014, og systemer og produktlinjer er blevet strømlinet. Koncernen har siden sammenlægningen i 2. kvartal 2014 realiseret et resultat før skat på 17,7 mia. kr.", slutter Anders Dam.

Venlig hilsen

Jyske Bank

Kontaktperson:
Ordførende direktør, Anders Dam, telefon +45 89 89 89 89
CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon +45 89 89 64 44

Vedhæftede filer

Jyske Banks delårsrapport 2019_Q1 0805 Selskabsmeddelelse_20190508

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk