Jyske Bank gentager Købs-anbefaling af Auriga

Udgivet den 21-04-2008  |  kl. 14:09  |  

Jtske Bank gentager sin Købs-anbefaling af Auriga-aktien efter selskabet opjusterede forventningerne til årets resultat tidligere på mandagen.

- Vi kommer til at opjustere vores estimater, så de reflekterer Aurigas opjusterede forventninger, svarende til en opjustering på ca. 20 pct. på EPS niveau. Vi venter ikke umiddelbart at ændre vores Købs-anbefaling, skriver senior aktieanalytiker i Jyske Bank Jens Houe Thomsen.

Auriga opjusterede nemlig sine forventninger, således at man nu venter et resultat før skat på mellem 260 mio. kr. og 310 mio. kr. Tidligere ventede man mellem 210 mio. kr. og 260 mio. kr.


/lk

Udgivet af: NPinvestordk