Jyske Bank A/S igangsætter nyt tilbagekøbsprogram

Udgivet den 01-03-2017  |  kl. 08:31  |  

Silkeborg, 2017-03-01 08:31 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Jyske Bank A/S igangsætter nyt tilbagekøbsprogram

 

 

Bestyrelsen i Jyske Bank A/S (Jyske Bank) har besluttet at udnytte bemyndigelsen til køb af selskabets egne aktier givet på generalforsamlingen den 16. marts 2016. Programmet omfatter aktier for en maksimal værdi af 500 mio. kroner i overensstemmelse med generalforsamlingsbemyndigelse af den 16. marts 2016 til køb af egne aktier.

 

 

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 1. marts 2017 til og med den 29. september 2017. I denne periode vil Jyske Bank købe op til maksimal værdi af 500 mio. kroner i et aktietilbagekøbsprogram efter bestemmelserne i EUs markedsmisbrugsforordning, EU forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014, den såkaldte "safe harbour" metode, som værner børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

 

 

Betingelser for tilbagekøbsprogrammet

 

  • Formålet med aktietilbagekøbet er tilpasning af selskabets kapitalstruktur.

 

 

  • Jyske Bank skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden indflydelse fra Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer aktietilbagekøbet inden for de offentliggjorte rammer. Jyske Bank har udpeget Danske Bank som finansiel rådgiver og lead manager for aktietilbagekøbet.

 

 

  • Det maksimale vederlag, Jyske Bank kan betale for aktier opkøbt under programmet, er 500 mio. kroner.

 

 

  • Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på Nasdaq Copenhagen på handelstidspunktet.

 

  • Det maksimale antal aktier, der kan tilbagekøbes på én enkelt handelsdag, vil svare til 25 % af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i aktierne i løbet af de 20 forudgående dage på Nasdaq Copenhagen.

 

  • Jyske Bank vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til Nasdaq Copenhagen og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi, samt vedlægge detaljeret information om de enkelte handler.

 

 

 

Venlig hilsen

 

Jyske Bank

 

 

Kontaktperson: CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon +45 89 89 64 44.

 

 

Vedhæftede filer:

Jyske Bank Aktietilbagekøbsprogram Indledning 01032017.pdf

Udgivet af: NPinvestordk