Jyske Bank Q4: Lavere på de fleste poster - også for omkostninger

Udgivet den 26-02-2019  |  kl. 09:48  |  
Arkiv: Foto

Jyske Bank kom ud af fjerde kvartal af 2018 med et overskud før skat på 596 mio. kr. I samme kvartal året før havde banken et overskud før skat på 977 mio. kr.

Jyske Bank leverede i kvartalet nettorenteindtægter på 1371 mio. kr. mod 1537 mio. kr. i samme kvartal året før, og gebyrer og provisionsindtægter ramte 506 mio. kr. mod 654 mio. kr. i fjerde kvartal sidste år.

OMKOSTNINGER PÅVIRKET AF EKSTRAORDINÆRE FORHOLD

Basisomkostningerne blev i fjerde kvartal sidste år opgjort til 1326 mio. kr. og er i fjerde kvartal i år faldet til 1232 mio. kr. En del af forbedringen skyldes dog indtægtsførelse af 65 mio. kr. "af medarbejderrelaterede hensættelser som følge af den væsentlige nedgang i medarbejderantallet".

På årsbasis er omkostningerne faldet med 478 mio. kr., men korrigeret for ekstraordinære forhold opgør banken faldet på årsbasis til blot 2 pct.

2017 var påvirket af engangsomkostninger på 237 mio. kr., mens der i 2018 udover de 65 mio. kr. i medarbejderrelaterede hensøttelse er tilbageført 96 mio. kr. på en retssag i Gibraltar.

BASISRESULTAT LAVERE

Bankens basisresultat før nedskrivninger blev 636 mio. kr. mod 868 mio. kr. i samme periode året før.

Nedskrivningerne endte på 29 mio. kr. mod en indtægt på 139 mio. kr.

Aktionærerne i banken kan notere et nettooverskud på 501 mio. kr. mod et overskud på 780 mio. kr. i det tilsvarende kvartal sidste år.

For hele 2018 landede banken et nettooverskud på 2,5 mia. kr. Banken havde ved indgangen til 2018 estimeret et interval på 2,6-3,8 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
16:58:01

 
6,01%
 
16:58:01

 
3,99%
 
17:30:02

 
2,59%
 
23:10:02

 
2,58%
 
17:30:02

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder