Jyske Bank: Væksten i dansk økonomi vil blive markant lavere i de kommende år

Udgivet den 08-03-1999  |  kl. 11:50  |  

København--8. marts--NetPosten--Danmark står over for en længere periode med markant lavere vækst, skriver Jyske Bank i sin publikation Jyske Udsigter.

I perioden 1994-1998 voksede den danske økonomi med gennemsnitligt 3,5 pct. på årsbasis. I 1999 og 2000 ventes den årlige BNP-vækst til gengæld at aftage til omkring 1 pct.

Danmark er således på grund af problemer med konkurrenceevnen og betalingsbalancen nødt til at acceptere lavere vækst end samhandelspartnerne i de kommende år. Det betyder, at væksten i beskæftigelsen i den private sektor vil ophøre i de kommende kvartaler, mens arbejdsløsheden vil begynde at stige.

Den kraftige vækst i det danske privatforbrug fortsatte efter alt at dømme i slutningen af 1998. Af hensyn til balanceproblemerne i dansk økonomi er det bydende nødvendigt, at væksten i forbruget bliver kraftigt reduceret i 1999 og de efterfølgende år. Hvis det ikke sker hurtigt nok, ventes regeringen i løbet af 1999 at komme med endnu et indgreb over for det private forbrug.

Muligheden for at den tiltrængte reduktion af væksten i det offentlige forbrug finder sted er derimod mindre sandsynlig, skriver Jyske Bank.

Den danske betalingsbalance ventes fortsat at udvise betydelige underskud. Således ventes det estimerede underskud i 1998 på 16,0 mia. kr. kun at falde til 11,2 mia. kr. i 1999 og 8,9 mia. kr. i 2000.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:39 Europæiske naturgaspriser falder for femte dag i træk
17:04 Tirsdagens aktier: Bankaktier i top på udskudte regler - Ørsted og Novo fulgte med
17:00 Tirsdagens obligationer: Stille dag på kontoret - renten stod i stampe
16:49 Tesla-aktien styrtdykker: Markedsværdi under 1000 mia. dollar
16:18 Banker fører an på positive aktiemarkeder i Europa: Nye kapitalregler kan blive udskudt
15:49 Nordfyns Bank ramte lidt under midten af prognosespænd
15:44 USA/åbning: Uens trav på Wall Street - Hims & Hers i dybt fald
15:11 Boozt vil flytte hovedkontor fra Malmø til København
14:43 Aarsleff er klar til at indtage Færøerne efter godkendt opkøb
14:00 Novos ærkerival har stort lager af vægttabspille mere end et år inden mulig lancering
13:18 USA/tendens: Nvidia, Trump og fedme i fokus i ventet rød start
13:16 Novo-konkurrent sænker priserne for storsælgende vægttabsbehandling
12:17 FLSmidth skal levere mineudstyr til Indien
11:55 ECB's Nagel opfordrer kolleger til at droppe rentespekulationer til offentligheden
11:52 Europa/aktier: Danske selskaber i europæisk top hvor nervøsiteten fortsat truer
11:33 Aktier/middag: Novo og Zealand driver grøn stime mens Ørsted fortsætter op på opkøbsrygter
11:12 Obligationer/middag: Renten tilbage i startblokken - amerikansk forbrugertillid i vente
10:24 Danske Bank ser bekymringer om Novos tab af markedsandele som overgjort
09:17 Aktier/åbning: Bavarian, Ørsted og Novo topper grøn åbning
09:10 Jyske Bank får hævet kursmålet af Danske Bank før regnskab