Jyske Bank venter gode trafiktal fra SAS
SAS offentliggør trafiktal kl. 11, hvor Jyske Bank forventer en stigning i den gennemsnitlige billetpris (yield) på 6-8 pct.
- I det aktuelle marked er der relativt gode muligheder for at få prisstigninger igennem til kompensation for de stigende omkostninger til brændstof grundet en relativt høj kapacitetsudnyttelse. Vi forventer en trafikvækst (RPK - revenue passenger kilometres) i niveauet 4-4,5 pct. og en svag stigning i kabinefaktoren, skriver Jyske Bank, som fastholder sin Køb-anbefaling på aktien.