Jyske Bank venter langsom start for Coloplast og sænker kursmål

Udgivet den 20-01-2022  |  kl. 08:49  |  

Jyske Bank sænker sit kursmål for Coloplast forud for medicoselskabets regnskab for første kvartal 25. januar.

Ifølge en analyse fra banken ventes der en langsom start på året med en omsætning på 5137 mio. kr. og en organisk vækst på 5,4 pct. Til sammenligning venter Coloplast en vækst på omkring 7 pct. for året, men konsensus ligger på 5,3 pct.

- Den udfordrende start på året skyldes særligt Kontinens, som er udfordret af antallet af nye patienter i USA - udfordringen er dog velkendt i markedet. Yderligere forventes en svær start på året i Kina, hvor Coloplast oplever, at de gennemsnitlige ordrestørrelser falder som følge af, at forbrugerne holder lidt igen, skriver Henrik Hallengren Laustsen.

Det nye kursmål lyder nu på 1050 kr. mod tidligere 1140 kr., mens anbefalingen uændret er "hold".

Det er navnlig Kontinens-divisionen, som Jyske Bank venter trækker væksten ned. Her ventes der en organisk vækst i kvartalet på 3 pct. mod et konsensus på 4,5 pct.

Hos divisionen Stomi ventes en organisk vækst på 6 pct., mens konsensus blandt analytikerne ligger på 5 pct.

I Urologi venter Jyske Bank 8 pct. i organisk vækst, hvor konsensus venter 4 pct.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Maintain❯  Research❯  Shares❯