Jyske Bank/CEO: Kapitalposition er blevet meget stærk i løbet af Q2

Udgivet den 21-08-2018  |  kl. 10:25  |  

Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, fremhæver udviklingen i bankens kapitalposition som et af højdepunkterne i andet kvartal, hvilket også er baggrunden for det aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr., som banken lancerede i forbindelse med tirsdagens regnskab.

- Noget af det, jeg selv lægger vægt på, og som er et strategisk mål for os, er, at vores kapitalposition er blevet meget stærk for os her i løbet af andet kvartal. Det er den dels som følge af frasalget af Nordjyske Bank-aktierne, frasalg af ejendom og den almindelige indtjening, siger Anders Dam til Ritzau Finans.

Udviklingen betyder, at banken ni år før tid opfylder de langsigtede målsætninger i forhold til de nye kapitaldækningsregler, som vil være fuldt gældende fra 2027.

- Vi er på plads i forhold til Basel-reglerne ni år før tid, og samtidig var vi i stand til først at udbetale 500 mio. kr. i udbytte før sommerferien, og nu kommer vi med et aktietilbagekøbsprogram på 1 mia. kr., siger Jyske Bank-direktøren.

I forhold til størrelsen af aktietilbagekøbsprogrammet siger han, at "det er det, der er plads til".

- Og det skal helst være et nogenlunde rundt beløb. Vi fik 1,38 mia. kr. for salget af aktierne i Nordjyske Bank, og dem har vi så godt og vel tilbagebetalt til aktionærerne, siger Anders Dam.

At valget lige faldt på aktietilbagekøb frem for som et udbytte skyldes ifølge direktøren, at banken kan lave en god forretning ved at købe dem under indre værdi.

- Vi har hele tiden sagt, at vores udlodninger kommer som en kombination af udbytte og tilbagekøb, og der vurderer vi gang for gang, hvad der er mest fornuftigt for de aktionærer, der vil være i banken.

- Der tror vi, at aktietilbagekøb vil være mere fornuftigt denne gang end udbytte, siger Anders Dam.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,56%
 
09:19:01

 
4,43%
 
21/08/19

 
2,31%
 
09:19:01

 
1,88%
 
09:19:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder