Københavns Kommune indfører F2 til brug for ledelsesbetjening

Udgivet den 23-11-2020  |  kl. 08:57  |  


Fondsbørsmeddelelse nr. 22/2020


Københavns Kommune indfører F2 til brug for ledelsesbetjening


København, 23. november 2020


cBrain har indgået kontrakt med Københavns Kommune om at levere F2 til brug for ledelsesbetjening i kommunens forvaltninger. Dette omfatter eksempelvis processtyring af godkendelser og mødemateriale, med adgang fra både PC og Mobil. Det letter naturligvis ledelsesbetjeningen i en tid, hvor der arbejdes stadig mere virtuelt. F2 vil blive leveret som en cloud service.

Med F2 har cBrain bevist det, som kun få troede var muligt. I tæt samarbejde med en række danske ministerier har cBrain designet og udviklet en fuldt integreret platform, der indeholder alle de funktioner, som myndigheden har brug for i forvaltningen. Klar til drift, uden behov for en masse konsulenttimer til brug for tilretning og specialprogrammering.

F2 er blevet en succes i den danske centraladministration, hvor 13 ud af de 18 danske ministerier i dag har indført F2 i departementet. Senest kunne cBrain tidligere på året offentliggøre, at Erhvervsministeriet havde valgt at indføre F2 som ny digital platform til ministeriets departement.

Det er præcis samme løsning, som cBrain nu skal levere til Københavns Kommune til at understøtte ledelsesbetjeningen i kommunens forvaltninger. Aftalen med Københavns Kommune er derfor vigtig for cBrain, fordi den viser, at F2-løsningen til departementerne kan udbredes til offentlige kunder uden for staten.


Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

Vedhæftet fil

Fondsbørsmeddelelser nr 2020-22 (KK)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk