Kapitalfonde har kig på B&O

Udgivet den 22-02-2008  |  kl. 08:14  |  

For lav vækst i omsætningen og en nedjustering af forventningerne til årets resultat kostede i januar Torben Ballegaard Sørensen posten som koncernchef for Bang & Olufsen.

Alligevel viser kapitalfonde i øjeblikket interesse for virksomheden, skriver Berlingske Business.

At flere kapitalfonde ser et stort potentiale i B&O og er klar i kulissen med bud, hvis de kan få en chance, har Henrik Ekman, underdirektør og aktiechef i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds fondsmæglerselskab FMS04, ingen kommentarer til.

LD ejer 5,5 procent af B&O og sidder på 13,7 procent af stemmerne.

- Som stor aktionær i selskabet vurderer vi, at aktien ud fra en langsigtet betragtning er meget lavt prisfastsat på nuværende tidspunkt, bl.a. fordi vi mener, at B&O-brandet generelt rummer betydeligt potentiale på langt sigt, siger Henrik Ekman til Berlingske Nyhedsmagasin.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder