Kapitalforhøjelse i Bavarian Nordic A/S som følge af medarbejderes udnyttelse af tegningsoptioner

Udgivet den 25-05-2020  |  kl. 13:38  |  

KØBENHAVN, Danmark, 25. maj 2020 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har forhøjet sin aktiekapital med nominelt DKK 1.497.950 som følge af medarbejderes udnyttelse af tegningsoptioner.

Kapitalforhøjelsen er sket uden fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer eller andre. Der er tegnet 149.795 nye aktier kontant til kr. 103.90 pr. aktie á nominelt kr. 10. Det samlede provenu til Bavarian Nordic A/S udgør ca. DKK 15,6 mio.

De nye aktier, der oppebærer samme rettigheder i enhver henseende som eksisterende Bavarian Nordic-aktier, vil blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen hurtigst muligt.

Efter kapitalforhøjelsen udgør Bavarian Nordic A/S' samlede aktiekapital nominelt DKK 584.501.120 fordelt på 58.450.112 stk. aktier à nominelt DKK 10, svarende til 58.450.112 stemmer.

Selskabets nye vedtægter offentliggøres særskilt og vil kunne findes på selskabets hjemmeside.

Indholdet af denne meddelelse har ingen indflydelse på selskabets regnskabsmæssige forventninger for 2020.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder under navnet JYNNEOS®, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa under navnet IMVANEX® og i Canada under navnet IMVAMUNE®. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af to markedsledende vacciner: Rabipur®/RabAvert® mod rabies og Encepur® mod flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 31 / 2020

Vedhæftet fil

2020-31-da

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder