Kina: Klar opbremsning i den økonomiske vækst i tredje kvartal

Udgivet den 18-10-2021  |  kl. 06:34  |  

Den kinesiske økonomi viste igen fremgang i tredje kvartal men udviklingen såvel kvartalsbasis som på årsbasis viser en klar opbremsning, der tilmed er højere end ventet.

Det fremgår af data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing mandag morgen.

Den kinesiske BNP-vækst i sæsonkorrigerede tal landede på 0,2 pct. i tredje kvartal i forhold til kvartalet før, hvor væksten var på 1,3 pct.

I forhold til samme periode året før var væksten i tredje kvartal 4,9 pct., mod en vækstforøgelse i andet kvartal på 5,0 pct.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en vækst 0,4 pct. på kvartalsbasis, mens der på årsbasis var estimeret en vækst på 5,0 pct.

- Vi skal bemærke, at den nuværende internationale usikkerhed stiger, og det indenlandske økonomiske opsving er stadig ustabilt og ujævnt, skriver National Bureau of Statistics i en erklæring ifølge Reuters.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯ 

Relaterede nyheder