Kina: Skuffende detailsalg opvejes til dels af høj produktion i april

Udgivet den 15-05-2018  |  kl. 06:34  |  

Det kinesiske detailsalg viser en skuffende opbremsning i april, mens industriproduktionen til gengæld viser en overraskende høj stigningstakt trods vigende investeringer.

Ifølge data fra det kinesiske National Bureau of Statistics i Beijing tirsdag steg det kinesiske detailsalg 9,4 pct. i april i forhold til samme måned året før.

Økonomerne havde ifølge Bloomberg News ventet en stigning på 10,0 pct. for april efter en stigning på 10,1 pct. i marts.

Stigningstakten i industriproduktion i april var på 7,0 pct. på årsbasis, hvilket skal ses i forhold til økonomernes estimerede stigning på 6,4 pct., og fremgangen på 6,0 pct. i marts.

Investeringerne uden for landbruget steg 7,0 pct. mod en stigningstakt i marts på 7,5 pct. og analytikernes forventede 7,4 pct.

Offentliggørelserne er blandt de første officielle data, der er upåvirket af nytårsfejringen, som skævvrider sammenligningstallene i de første tre måneder af året.

De blandede data bekræfter ifølge økonomer et billede af en økonomi i gradvis cyklisk afmatning, på et tidspunkt hvor Kina står over for risici fra handelskrig med USA og en løbende kamp for at bremse den overdrevne gældssætning.

- Regelstramninger i Kinas finansielle system er begynder at dæmpe vækster. Investeringer i fast ejendom - og især infrastruktur - bremses yderligere i de kommende måneder, i takt med at strammere finansiel regulering på især skygge-bankområdet, begynder at bide, siger økonom Frederic Neumann fra HSBC i Hongkong til Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer

Tags:  macro❯  Kina❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder