Kina/Handelsbanken: Økonomien bremser op

Udgivet den 14-06-2018  |  kl. 08:06  |  

De månedlige aktivitetsindikatorer for maj i Kina viste sig svage, og det tyder på, at væksten er på vej ned.

Det vurderer seniorøkonom i Handelsbanken Bjarke Roed-Frederiksen.

- Vi har i et stykke tid peget på, at væksten ville falde, og nu ser det endelig ud til, at vi får ret, skriver Bjarke Roed-Frederiksen i en kommentar.

Væksten i industriproduktionen gik til i maj 6,8 pct. på årsbasis, hvor den i april endte på 7 pct. Det er ifølge økonomen ikke så bekymrende. Derimod peger han på, at væksten i detailomsætningen, der faldt til 8,5 pct. fra 9,4 pct. måneden før, er mere bekymrende.

Også væksten i de faste investeringer dykkede. Investeringerne uden for landbruget steg 6,1 pct. i maj mod en stigningstakt i april på 7,0 pct.

- Det er et lille lyspunkt, at nedgangen trækkes af infrastruktur, da infrastrukturprojekter er styret af myndighederne og er et vigtigt politikinstrument. Dermed kan nedgangen relativt let vendes til opgang, hvis myndighederne ønsker det, skriver han.

Han tilføjer, at den overordnede økonomi rammes af, at kreditvæksten er faldende, samtidig med at tiltag for at dæmpe de ophedede boligmarkeder stadig kører.

Bjarke Roed-Frederiksen pointerer, at der kan være et tegn på, at Kina er ved at lave et retningsskifte i pengepolitikken.

- Samtidig undlod centralbanken (PBoC) at sætte renten på sine pengepolitiske operationer op efter den amerikanske centralbanks renteforhøjelse, som PBoC ellers har gjort det efter de seneste to amerikanske forhøjelser, skriver økonomen.

Ligesom reservekravet over for de kommercielle banker blev lempert i slutningen af april. Det frigiver likviditet og presser pengemarkedsrenterne ned, vurderer Bjarke Roed-Frederiksen.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen

Tags:  macro❯  Kina❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

 
0,00%
 
22/06/18

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder