Kinas eksportafhængige økonomiske model er ved at nå sine grænser, advarer Michael Froman, tidligere amerikansk handelsrepræsentant under Obama-administrationen. Ifølge Froman kan belastningen på modellen sprede sig til resten af verden og ramme sektorer, der er afhængige af kinesiske varer, netop som den globale vækst allerede er svag.
PROSe insiderhandler i realtid – få besked, når direktører køber aktier.Opret gratis bruger →Advarslen kommer på et tidspunkt, hvor Kina fortsat læner sig op ad eksport for at holde gang i sin industriproduktion. Det sker samtidig med, at den indenlandske efterspørgsel i landet halter langt bagefter produktionsapparatets kapacitet.
En maskine, der ikke kan bremse op
Froman beskriver situationen i skarpe vendinger, ifølge Fortune. "The result is an industrial machine that cannot stop and cannot slow down, but that, owing to the limits of demand, cannot keep going," siger han om Kinas nuværende eksportmodel.
Citatet peger på en grundlæggende ubalance. Kina har opbygget en enorm industriel kapacitet, men det hjemlige forbrug er ikke fulgt med. Fabrikkerne bliver derfor ved med at producere og eksportere, selvom priserne presses ned, og verdensmarkedet ikke uden videre kan absorbere de stigende mængder.
Det skaber et pres, der ifølge Froman risikerer at brede sig til handelspartnere verden over. Lande, der importerer store mængder kinesiske varer inden for alt fra elektronik til grøn teknologi, kan opleve, at deres egne producenter bliver presset af billigere kinesiske alternativer.
USA må rydde op efter presset
Froman peger på, at USA i sidste ende kan blive nødt til at håndtere konsekvenserne af den kinesiske eksportbølge. Det gælder både gennem toldpolitik og andre handelsmæssige modforanstaltninger, hvis presset fra kinesisk overproduktion fortsætter uændret.
Baggrunden er en global vækst, der allerede er sløv. Når efterspørgslen samlet set er svag, bliver konkurrencen om markedsandele hårdere, og lande med overkapacitet kan fristes til at eksportere sig ud af egne problemer på bekostning af andre økonomiers industriproduktion.
Froman er tidligere handelsrepræsentant for USA og har i dag en fremtrædende position inden for udenrigspolitisk analyse. Hans vurdering vejer derfor tungt i debatten om, hvordan verdens store økonomier bør reagere på Kinas eksportstrategi.
Konsekvenser for handel og markeder
Hvis Kinas eksportmodel reelt nærmer sig et brudpunkt, kan det få bred effekt på finansielle markeder. Sektorer som stål, solpaneler, elbiler og batteriteknologi er blandt de områder, hvor kinesisk overproduktion allerede har presset priserne markant ned de seneste år.
For investorer med eksponering mod globale industrivirksomheder betyder det, at konkurrencen fra kinesiske producenter fortsat kan lægge et låg på indtjeningen i flere sektorer. Samtidig kan øget handelspolitisk uro, herunder toldbarrierer, skabe kursudsving i selskaber med store forsyningskæder i eller mod Kina.
Froman fremhæver ikke en konkret tidsramme for, hvornår modellen når sin grænse. Han peger dog på, at strukturen ikke er holdbar på langt sigt, hvis efterspørgslen ude i verden ikke kan følge med Kinas produktionsvækst.