Kinas import- og eksportdata viser fortsat opbremsning

Udgivet den 08-12-2015  |  kl. 06:34  |  

Den kinesiske økonomi viser fortsat tegn på en markant opbremsning.

Det fremgår af de seneste data for den kinesiske import og eksport, hvor der igen er markante fald i såvel import som eksport.

Målt i yuan faldt eksporten 3,7 pct. i november efter et fald på 3,6 pct. i oktober. Til gengæld faldt importen "kun" 5,6 pct. efter et drop på 16,0 pct. måneden før.

Analytikerne havde ventet et fald i eksporten på 2,9 pct., mens importen var estimeret til at falde 11,3 pct.

- Den globale efterspørgsel bevæger sig tæt på bunden - fuldstændig som Kinas indenlandske økonomi. Vi kommer fortsat til at se lunkne handelstal det næste års tid med et stort handelsoverskud, siger økonom Hu Yuexiao fra Shanghai Securities Co. i Shanghai til Bloomberg News.

Ses der på dataene i dollarbaserede tal, er faldet i eksporten på 6,8 pct. i november efter et fald på 6,9 pct. i oktober. Samtidig faldt importen 8,7 pct. efter et drop på 18,8 pct. måneden før.

Analytikerne havde her ventet et fald i eksporten på 5,0 pct., mens importen var estimeret til at falde 11,9 pct.

Samlet viser Kinas handelsbalance for november et overskud på 343,1 mia. yuan mod oktober-overskuddet på 393,2 mia. yuan. Her havde analytikerne ventet et overskud på 407,5 mia. yuan.

I dollar var overskuddet på 54,1 mia. dollar mod det ventede 64,0 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Kina❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
0,00%
 
16:50:06

 
0,00%
 
22:40:01

 
-0,55%
 
16:50:06

 
0,00%
 
22:40:01

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder