Knap hver tredje køber handler bolig for første gang

Udgivet den 24-11-2020  |  kl. 06:00  |  

I en ny afstemning på Boligsiden svarer 30 procent af deltagerne, at de enten lige har købt til at skal til at købe bolig for første gang. Foto: Boligsiden.

For mange mennesker kommer der et tidspunkt i livet, hvor fristelsen til at købe bolig bliver for stor til at kunne modstå. For de fleste af dem der skal købe første gang, er der tale om en ganske særlig fornemmelse. Og netop de nye købere er der faktisk en del af i øjeblikket.

I en ny afstemning på Boligsiden svarer 30 procent af deltagerne nemlig, at de enten lige har købt eller skal til at købe bolig for første gang.

"At købe bolig er en mere vidtgående beslutning end andre store køb. For de fleste vil boligen være den største investering, som de foretager sig gennem livet. Og selvom man måske senere i livet køber en ny og dyrere bolig, er det noget særligt, når man bevæger sig ud på boligmarkedet første gang. Der er mange nye regler og procedurer, man skal sætte sig ind i, og det første boligkøb er ofte forbundet med en vis kriller i maven," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Store beslutninger

En tidligere afstemning på Boligsiden har vist, at det er flere dilemmaer, som førstegangskøberne må forholde sig til.

Tilsyneladende er det største problem at finde den rigtige bolig, ligesom en stor del af førstegangskøberne synes, det er svært at få råd til at købe en bolig.

Sidstnævnte kan især være svært, hvis du ikke har en opsparing med i bagagen. Men første skridt mod en løsning er at gå en tur i banken og tale med sin bankrådgiver, som kan hjælpe med at lave et budget. Samtidig kan du få lavet et lånebevis, så du er klar til købe, når du finder drømmeboligen.

I forhold til at finde den rigtige bolig, er du som boligkøber nødt til at stille dig selv en række relevante spørgsmål for at afklare, hvad dit reelle behov er. Det handler om at mærke efter og sørge for, at mavefornemmelsen er den helt rigtige, inden du køber.

Boligsiden har her lavet en særlig guide, der hjælper med at gøre dig klar.

Boligen følger vores livscyklus

Blandt de mange købere, der i øjeblikket er på jagt efter deres nye bolig, er der selvfølgelig også de mere hærdede af slagsen.

44 procent af deltagerne i Boligsidens undersøgelse svarer nemlig, at de har handlet bolig flere gange før. Derudover er der 26 procent, som svarer, at de har handlet bolig én gang tidligere.

"Boligen følger vores livscyklus, og for langt de fleste vil boligbehovet ændre sig igennem årene. Mange begynder typisk med en mindre lejlighed i storbyen, hvorefter den måske bliver skiftet ud med et mindre hus i forbindelse med, at det første barn kommer. Bliver familien større, flytter familien måske igen til et større hus, og mange ender med at flytte tilbage til lejligheden, når huset bliver for stort, efter børnene er fløjet fra reden," siger Birgit Daetz.

Sådan gjorde vi:

Afstemningen er foretaget blandt Boligsidens brugere i perioden fra 3. november til 19. november 2020. I alt 1.005 brugere har svaret på spørgsmålet:

The post Knap hver tredje køber handler bolig for første gang first appeared on Boligsiden - Bolignyheder.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯