Kommentar: Når den sidste optimist bliver pessimist

Turbulensen er fortsat ind i februar. Det store spørgsmål er: Hvornår bliver den sidste optimist pessimist? Når det sker, så kan det igen blive interessante tider at være global aktieinvestor. Sådan lyder en markedsorientering fra SKAGEN Fondene.

Kommentaren fra SKAGEN Fondene bringes i fuld længde.

I SKAGEN Fondenes norske moderland har den notorisk konjunktur-udsatte Oslo Børs været blandt de absolut bedste de seneste år – men i 2008 er Norge havnet i top på taberlisterne. Målt i danske kroner faldt Oslo Børs med knapt 21 pct. i januar. Eller sagt på en anden, mere optimisk og fremadskuende måde: Aktierne på Oslo Børs er blevet 21 pct. billigere i løbet af ganske få uger.

Pessimisterne – og de er mange i de globale aktiemarkeder – mener imidlertid, at det seneste fald på verdens aktiemarkeder afspejler de væsentligt ringere konjunkturer, vi har i vente. Derfor forventer de ringere resultater i selskaberne og vurderer, at risikoen på nedsiden fortsat er betydelig.

Investorernes øjne har de seneste uger været rettet mod USA og de svage (historiske) nøgletal, som er kommet fra verdens fortsat største økonomi. I samme åndedrag har troen på, at verden i økonomisk forstand vil gå under sammen med USA fået stadig flere tilhængere.

Som vi har formidlet gennem længere tid, så tror vi i SKAGEN Fondene på, at verden vil klare sig relativt godt selv om vi nu får en periode med svag eller negativ vækst i amerikansk økonomi og ligeledes dårligere tider i Europa. Vækstmarkederne, med Kina i spidsen, er fortsat ”verdens frelsere”.

Det bliver nok turbulent i de globale aktiemarkeder også i de kommende uger med et fortsat forkus på dårlige amerikanske nøgletal. Det store spørgsmål er: Hvornår bliver den sidste optimist pessimist. Når det sker, så kan det igen blive interessante tider at være global aktieinvestor.

Kigger vi bag finanskrisen i de amerikanske banker, så finder vi en række bekymringsfaktorer, som ikke er som vanligt under en væsentligt økonomisk nedgang. F.eks. klarer tysk industri fortsat om mangel på faglært arbejdskraft. De fleste lande, især de dollar-baserede økonomier og selskaber, klager over høje og stigende råvarepriser.

En prisvækst på råvarer på 14 pct. (indeks) siden årsskiftet giver ikke akkurat et signal om fald i industriproduktionen, og definitivt ikke et signal om en forestående nedgangsperiode. At der de seneste 25 år er investeret alt for lidt i infrastruktur, både hvad gælder veje, lufthavnene og lignende samt indenfor industrien, fylder heller ikke op i krisescenarioerne.

Meget tyder på, at overkapaciteten i stedet findes indenfor servicesektoren. Særligt indenfor bank- og finans, som de seneste syv år har været vældig optaget af at få både den private og offentlige sektor til at optage lån for at spare penge. I så fald står vi overfor en strukturel tilpasning og ikke en konjunkturel krise.

/asb