Korr: Danske topvirksomheder revser S og DF's lønpolitik - citat

Udgivet den 29-01-2018  |  kl. 07:31  |  
Arkiv: Foto

(Korr: Rubrik rettet)

Flere danske topvirksomheder kritiserer, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har gjort det sværere at hente kvalificeret medarbejdere til landet.

- Vi har en helt konkret situation, hvor vi opgav at hente en højspecialiseret læge hertil, som skulle indgå i et forskningsprojekt. Risikoen er, at vi ikke kan komme op med den samme innovation og nye produkter, som hvis vi kunne have fået hjælp fra den her dygtige læge, siger Lars Green, koncerndirektør for business services i Novo Nordisk, til Børsen.

I 2016 og 2017 gik DF og S sammen om stramninger af beløbsordningen, så udlændinge i dag skal have et job med en løn på 418.000 kr. årligt. Derudover skærpede de to partier også reglerne, så lønudbetalingen skal ske til en dansk bankkonto samt en række andre krav for ansættelse af international arbejdskraft.

Udlændinge- og integrationsministeriet har spurgt 2484 virksomheder om deres syn på de nye skærpede krav i beløbsordningen. 51 pct. af virksomhederne vurderer, at der er for meget administrativt arbejde i forbindelse med arbejdskraft fra tredjelande. Analysen viser videre, at 22 pct. af virksomhederne mener, at det vil ramme ordreindgangen.

Grundfos bakker kritikken op.

- Reglerne er en forhindring for os i forhold til at kunne bruge dygtige medarbejdere bedst muligt. De her regler skader vores forretning og hæmmer vores forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark, siger Kim Nøhrn Skibsted, kommunikationsdirektør i Grundfos, til Børsen.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder