KORR: Mattel tilbagekalder børnestole i USA efter dødsfald

Udgivet den 15-04-2019  |  kl. 06:44  |  

Fischer-Price, der producerer legetøj og babyudstyr, har fredag tilbagekaldt 4,7 millioner børnestole i USA.

Det sker, efter at det amerikanske forbrugerråd, CPSC, har linket en bestemt stol til flere episoder, hvor spædbørn har mistet livet mellem 2011 og 2018.

Det skriver The New York Times.

I en undersøgelse, som forbrugerrådet selv har udarbejdet, er stolen blevet linket tilbage til 32 tilfælde, hvor spædbørn har mistet livet. Nogle af dem har været under tre måneder gamle.

Anbefalingen lyder, at forbrugere bør stoppe med at bruge stolen "Rock 'n Play Sleeper" med det samme. De skal kontakte selskabet for at få købsprisen refunderet.

Fischer-Price har på Twitter bekræftet, at tilbagekaldelsen sker frivilligt. Selskabet opfordrer også til, at forbrugere stopper med at bruge stolen.

Stolen er blevet solgt i forskellige store detailbutikker for mellem 40 og 149 dollar, der svarer til omkring 265 og 985 danske kroner.

I de fleste sager har børnene blandt andet mistet livet, fordi de er rullet fra ryggen om på siden eller maven, fremgår det af tilbagekaldelsen på forbrugerrådets hjemmeside.

Moderselskabet Mattel har ifølge The New York Times fredag i en erklæring oplyst, at firmaet stod bag sikkerheden bag produkterne.

Mattal gik dog med til en frivillig tilbagekaldelse. Det gjorde det "på grund af meldinger om episoder, hvor produktet er blevet brugt i strid med sikkerhedsadvarsler og instrukser", lyder det.

En advokat for en familie, hvis tre måneder gamle spædbarn døde i en af de omtalte stole, oplyser, at familien overvejer at lægge sag an.

Også selv om stolene nu bliver kaldt tilbage.

- Selv om det er et helt nødvendigt og vigtigt skridt, så yder det ikke retfærdighed over for de mange familier, der allerede er blevet gjort fortræd af det her farlige produkt, skriver advokaten Jonathan A. Sorkowitz i en udtalelse ifølge The New York Times.

/ritzau/

Redaktion

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,32%
 
21/08/19

 
7,46%
 
09:14:01

 
4,43%
 
21/08/19

 
2,27%
 
09:14:01

 
1,79%
 
09:14:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder