KORR: Shipping: Baltic Dry-indekset fortsætter grøn stime med tiende dag med plus

Udgivet den 27-02-2025  |  kl. 09:13  |  
Arkiv: Foto

(Oprindelig artikel udsendt 26/2. Udvikling i indekset er rettet)

Tørlastindekset Baltic Dry i London steg onsdag 7,0 pct. til 1112 point.

Indekset er dermed steget uafbrudt siden 13. februar. I perioden er det øget 43,3 pct. fra 776.

Baltic Dry-indekset udarbejdes af London-baserede Baltic Exchange og dækker priserne for at få fragtet last som kul, korn og jernmalm. Indekset er baseret på en daglig rundspørge til mæglere over hele verden.

Baltic Dry ramte et foreløbigt højdepunkt 20. maj 2008, da indekset ramte 11.793.

Det laveste niveau nogensinde blev nået onsdag den 10. februar 2016, hvor indekset faldt til 290 point.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder