Krisen kradser i NNIT: Aktien tæt på noteringskursen efter nyt fald

Udgivet den 20-05-2019  |  kl. 17:29  |  
Arkiv: Foto

Det går den gale vej for it-selskabet NNIT på børsen netop nu. Mandag tog aktien et nyt dyk og sluttede i sit laveste lukkeniveau nogensinde - ligesom den også gjorde det i sidste uge.

Mandag blev der dog pillet endnu mere af kursen, som faldt med 6,1 pct. til 131,60 kr., og dermed er NNIT nu tæt på noteringskursen på 125 kr., som aktien ellers ikke har været i nærheden af siden noteringen i foråret 2015.

Allerede på sin første dag på børsen steg NNIT nemlig markant, og den toppede i sommeren 2016 i 284 kr.

Siden faldt den en smule og stabiliserede sig mellem 180 kr. og 200 kr., men på det seneste er en større nedtur sat ind, efter at NNIT den 9. maj nedjusterede sine forventninger betragteligt oven på meldinger om en svagere end ventet indtjening fra forretningen hos Novo Nordisk, der stadig ejer en stor del af selskabet.

Det har gjort første kvartal svagere end ventet og medført en klar nedjustering af forventningerne til hele 2019's overskudsgrad, der nu ses ramme 8-9 pct. mod tidligere ventet 10-10,5 pct.

Siden da er kursen faldet fra 180,40 kr. - eller med 27,1 pct.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
14/06/19

 
6,03%
 
14/06/19

 
5,19%
 
14/06/19

 
1,97%
 
14/06/19

 
0,80%
 
13/06/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder