Lægemiddelindustriforeningen: Eksport af lægemidler steg 20 pct i 1997
København--28. juli--NetPosten--Eksporten af danske lægemidler steg knap 20 pct. i 1997 til 15,8 mia. kr. fra 13,2 mia. kr. året før, fremgår det af en pressemeddelelse fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif) tirsdag, skriver Reuters Finans.
I 1997 brugte Lifs medlemmer 3,1 mia. kr. på forskning og udvikling af nye lægemidler, svarende til ca. 30 pct. af de samlede forskningsudgifter i dansk industri, skriver Lif. Det bringer Danmark ind på tredjepladsen i EU målt på forsknings- og udviklingsomkostninger pr. indbygger efter Schweiz og Sverige.
Lægemiddelindustriforeningens medlemmer omfatter blandt andet Novo Nordisk, H. Lundbeck, Eli Lilly Danmark, Pharmacia & Upjohn og SmithKline Beecham Pharmaceuticals.