Lang vej igen før kinesiske yuan bliver rigtig reserve-valuta

Udgivet den 28-12-2015  |  kl. 06:59  |  

Der skal tilbagelægges en meget lang vej, før den kinesiske valuta, yuan, bliver fuldgyldigt accepteret som reservevaluta af de internationale investorer. Men der arbejdes på at bane vejen gennem gradvis åbning af de kinesiske kapitalmarkeder med ophævelse af begrænsninger og forbud.

Reformerne er nødvendige, hvis den forestående indlemmelse af yuan i Den Internationale Valutafonds reservekurv, Special Drawing Rights (SDR), hos Bank for International Settlements i Basel, skal blive en succes.

For her skal yuan supplere dollar, pund, yen og euro, der hidtil har gjort det ud for at være hele verdens reserve-valuta.

YUAN BEHOLDNINGER ER NØDVENDIGE

Men for at diverse centralbanker, institutionelle investorer og andre interessenter skal kunne kunne afspejle SDR-sammensætningen kræver det, at de kan positionere beholdninger af yuan, og her kniber det gevaldigt for de kinesiske myndigheder at følge med udviklingen.

Traditionelt lægger investorerne valuta-beholdningerne i statsobligationer, men for de kinesiske statspapirer står statslige regler og begrænsninger i vejen. For ud over udenlandske centralbanker kan kun ganske få andre investere i kinesiske statsobligationer.

Og kineserne erkender omfanget af problemet. Peoples Bank of Chinas vicetopchef Yi Gang sagde i starten af december at der ligger masser af arbejde foran banken med at opbygge de kinesiske kapitalmarkeder. Og topprioriteterne er, at gradvist tillade flere investorer at købe statsobligationer, at få oprettet markedsmekanismens infrastruktur for låneoptagelse og långivning, og at sikre, at der ikke er - og ikke bliver - straf for at "shorte" værdipapirerne.

FRIE MARKEDER GIVER STÆRKT GRUNDLAG

Belønningen for at have et flydende statspapirmarked, hvor investorer i hele verden føler sig trygge ved at handle, er et stærkere sammenligningsgrundlag - "benchmark" - for handel med anden kinesiske gæld som for eksempel virksomhedsobligationer.

Det vil hjælpe premierminister Li Keqiangs tilskyndelse til virksomhederne til at udnytte kapitalmarkederne i jagten på ny kapital frem for at bruge de traditionelle banklån - og for Kinas vedkommende ikke mindst udlån i det grå skyggemarked.

Prisen for at øge Kinas indflydelse og tyngde i det globale finansielle system, der i øjeblikket domineres af dollar, er, at myndighederne i Beijing opgiver kontrollen over låneomkostningerne.

- Det vil tage tid, men der er ingen tvivl om, at det kinesiske statspapirmarked bliver en fuldbyrdet global aktivklasse. Vigtigheden kan ikke understreges nok, lyder det fra porteføljemanager Luke Spajic fra Pacific Investment Management Co. (PIMCO) i Californien i følge Bloomberg News.

LANG LISTE AF REFORMER

Myndighederne i Beijing er nødt til at arbejde sig igennem en lang liste af reformer, svarende til den proces, der til sidst fik yuan optaget i Den Internationale Valutafonds kurv af reservevalutaer.

Først skal der sker et yderligere ophør af kapitalbegrænsninger, begrænsninger på udenlandske investeringer skal fjernes, yuan-obligationerne skal optages i de centrale obligationsindeks, gennemsigtigheden ved prissætning og market-making skal forbedres, markedet skal åbnes fuldstændigt for private og institutionelle investorer, og myndighederne skal tillade udvikling af afledte instrumenter eller derivater.

Nogle af ændringerne er allerede undervejs. Det kommunistiske parti har lovet at øge yuan'ens konvertibilitet inden 2020 og at afvikle den kinesiske kapitalkontrol gradvist, mens statsejede investeringsfonde, centralbanker og godkendte institutionelle investorer gradvist er ved at få adgang til obligationsmarkedet.

- Der er stadig lang vej til at de kinesiske statspapirer handles som de amerikanske T-bonds, noterer fondmanager James Yip fra Shenwan Hongyuan Asset Management i Hongkong over for Bloomberg News.

Åbningen af det kinesiske fastlandsmarked er vigtigt, da det ifølge handlere for nuværende er svært for de fleste udenlandske investorer at "shorte" kinesiske statsobligationer. Der peges samtidig på, at likviditeten i offshore-handlen med kinesiske statsobligationer er sparsom.

Kinas udestående statsobligationer var på 14.600 mia. yuan (2,25 mia. dollar) ved udgangen af november efter en stigning på 41,7 pct. siden årsskiftet, viser data fra ChinaBond.

/ritzau/FINANS

Flemming Kruhøffer +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Kina❯ 

Relaterede nyheder