Logistikcenter på over en halv milliard er Matas største investering nogensinde

Udgivet den 31-05-2023  |  kl. 11:16  |  

Matas laver den største investering i selskabets historie nogensinde med opførelse af nyt logistikcenter. En investering på over en halv mia. kr.

Det er med selvtillid i ryggen efter et godt årsregnskab, at den administrerende direktør er klar til at trykke på knappen.

- Vi er trygge ved at investere mere end en halv milliard i at bygge Danmarks største Matas, siger Gregers Wedell-Wedellsborg til MarketWire.

- Det er det, vi tror, der skal forandre vores virksomhed og forandre, hvad kunderne skal bruge Matas til, fortsætter han.

Investeringen er en del af Matas langsigtede forventninger og en del af strategien "Growing Matas Group". Målsætningen er at få en omsætning på 5 mia. kr. med en driftsmargin (EBITDA) i niveauet 17-18 pct. i 2025/26.

FORVENTNINGER TIL 2023/24

I det kommende år er nøglen til Matas strategi at udvide sortimentet for kunderne, så selskabet kan blive en større del af hverdagen.

- Kernen i vores strategi i Danmark er at tilbyde et stadig bredere sortiment til vores medlemmer, så de får flere ting at vælge i mellem, men også kan købe nye ting, som de ikke har handlet hos os før, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

Det skal blandt andet udmunde sig i, at selskabet får en organisk vækst i omsætningen i spændet 3-6 pct., hvor et stort onlinesortiment med levering dag til dag i de fysiske butikker er en vigtig udvikling.

- Det er den vækstbølge, som vi gerne vil ride på. De sidste par år har vi set, at kunderne faktisk bliver ved med at handle i de fysiske butikker, men også handler mere og mere online, siger den administrerende direktør.

Selskabet har også en forventning til anlægsinvesteringer (CAPEX) på omkring 425-450 mio. kr. i 2023/24. Opførelsen af det nye logistikcenter er en væsentlig investering, hvor 250 mio. kr. af den samlede investering på 525-550 mio. kr. sendes afsted.

EBITDA-marginen før særlige poster er udregnet til omkring 17 pct., der bliver mærket af effekten fra 6 pct. lønvækst relateret til overenskomstaftaler.

Gregers Wedell-Wedellsborg forsikrer dog om, at det ikke er lig med lukning af fysiske butikker, men at det handler om at tænke i teknologiske løsninger.

- Vi kan ligesom alle andre imødese højere lønstigninger end normalt. Det ligger et ekstra pres på os om at gøre tingene smart, siger den administrerende direktør og henviser til at Matas blandt andet har indført betaling via kundens egen mobil.

.\\˙ MarketWire

Amalie Dinesen

Tags:  Director❯  Report❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Unibrew bragede i vejret i fladt marked
17:42 Trifork-aktionærer vedtager mindre navneændring
17:16 Stoltenberg: Nato enes om at sende mere luftværn til Ukraine
17:06 Unibrew lægger knap 4 mia. kr. til markedsværdi efter største stigning i 15 år
17:04 Fredagens obligationer: Bekymring og rentefaldt vendt til lettelse og rentestigninger
17:03 Fredagens aktier: Unibrew i hovedrollen med største stigning i 15 år efter opjustering
16:42 Amerikansk Widex-chef kan godt se sig i VA igen - men ingen beslutning truffet
16:34 ECB-medlem: Europa kan trykke på renteknappen før USA men forskellen vil kunne mærkes
16:23 American Express tiltrækker kvalitetskunder og slår forventninger i første kvartal
15:57 Ørsted indgår endelig aftale med partner om køb af resten af amerikansk vindprojekt
15:46 USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart
14:18 USA/tendens: Futures retter sig efter store fald tidligt fredag - Netflix i fokus
13:05 Procter & Gamble tjente mere end ventet men skuffer med salget
13:03 Valuta: Usikkerhed styrker schweizerfranc - og yoyo i euro-dollar
12:20 Europa/aktier: Unibrew og L'Oreal til tops i konfliktfyldt aktiemarked
11:56 Obligationer/middag: Bekymringer for situationen i Mellemøsten bag beskedent rentefald
11:44 Aktier/middag: Unibrew i vejret og positiv afsmitning på Carlsberg i negativt aktiemarked
11:37 Unibrew ser fortsat flad volumenvækst trods god start på året
10:25 Unibrew er foran planen: Produktionen i nytilkøbte bryggerier er kommet op i gear
09:45 Iransk embedsmand efter muligt angreb: Ingen planer om gengældelse