Lufthansa-personale varsler strejke i Tyskland over lønstrid

Udgivet den 14-10-2019  |  kl. 14:52  |  
Arkiv: Foto

Det tyske flyselskab Lufthansa står til at blive strejkeramt i slutningen af ugen, efter at flypersonalets tyske fagforening, UFO, mandag har varslet en fem timers arbejdsnedlæggelse.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

UFO kræver en lønstigning på 1,8 pct. over seks måneder for Lufthansas ansatte, og har mandag varslet strejke i München og Frankfurt begyndende søndag den 20. oktober.

Fagforeningen varsler samtidigt, at der kan forekomme flere strejker, efter at UFO har mødtes i næste uge.

/ritzau/FINANS

Mads Sejer Nielsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder