Lundbeck går i fase 2 med Lu AE58054 mod Alzheimer
Lundbeck igangsætter et placebokontrolleret multicenterstudie med fast dosis af Lu AE58054 som supplement til donepezil hos patienter med moderat Alzheimers sygdom.
Det planlægges at rekruttere ca. 270 patienter i det kliniske fase II studie. Formålet med dette studie er at undersøge om Lu AE58054 efter 24 uger forbedrer kognition og funktionsevne hos patienter med moderat Alzheimers sygdom, som allerede får behandling med donepezil.
- Alzheimers sygdom er en af de mest komplekse og udfordrende områder inden for forskning og udvikling, men det er også et område med store udækkede behandlingsbehov, udtaler Lundbecks udviklingsdirektør Anders Gersel Pedersen.
- Det glæder os, at Lundbeck fortsat kan udvikle projekter, som potentielt kan ændre forløbet af denne invaliderende neurologiske sygdom og radikalt ændre patienternes liv, tilføjer han.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›