Lundbeck Q3: Stærk indtjening fører til opjustering
Lundbecks regnskab for tredje kvartal er markant bedre end ventet på driften end analytikerne havde ventet, og selskabet har opjusteret EBIT-forventningerne for helåret.
Driftsresultatet, EBIT, landede på 511 mio. kr. mod et medianestimat blandt ni analytikere på 230 mio. kr. ifølge SME Direkt. Det bidrog til et nettoresultat på 267 mio. kr. mod et ventet overskud på 164 mio. kr.
Omsætningen lå til gengæld nogenlunde som ventet på 3559 mio. kr., mod analytikernes prognose på 3501 mio. kr.
Fordelt på Lundbecks forskellige lægemidler klarede Cipralex sig med en omsætning på 1464 mio. kr. sig stort set som analytikerne havde ventet, mens salget af lægemidlet Ebixa oversteg forventningerne med 23 mio. kr. og solgte for i alt 423 mio. kr. i tredje kvartal.
Salget af både Azilect, til behandling af Parkinsons sygdom, og Xenazine til behandling af Huntingtons sygdom skuffede dog. Azilect solgte for 349 mio. kr. mod ventet 363 mio. kr., mens Xenazine med en omsætning på 346 mio. kr. heller ikke kunne leve op til konsensus blandt analytikerne, der lå på 368 mio. kr.
Lundbeck har opjusteret forventningerne til driften for helåret blot fem uger efter, at selskabet 30. september ved en omstrukturering løftede forventningerne til omsætningen. Lundbeck venter nu et EBIT-overskud på 1,5-1,7 mio. kr. mod tidligere 1,3-1,7 mio. kr., inklusiv omkostninger til den bøde på omtrent 700 mio. kr., som Lundbeck ventes at modtage fra EU.
Medicinalselskabets prognose om en omsætning på 14,8-15,2 mio. kr. er dog uændret.
Lundbecks finansdirektør Anders Götzche glæder sig især over væksten i salget af nye lægemidler.
- Salget af vores nye lægemidler fortsætter sin kraftige vækst og har nu rundet 2 mia. kr. på ni måneder efter en fremgang på 41 pct. i forhold til samme periode sidste år. Alene i tredje kvartal omsatte vores nye lægemidler for 790 mio. kr., og vi forventer, at salget vil nå 3 mia. kr. for hele 2013, skriver Anders Götzsche i en kommentar.
Han fortæller desuden, at der har været fremgang i både USA og på de internationale markeder, hvor omstæningen er steget emd henholdsvis 18 og 12 pct. i årets første måneder.
Tabel for regnskabet:
#
Mio kr. Q3 2013 Q3 2013 (e) Q3 2012 FY 2013 (e)
----------------------------------------------------------
Omsætning 3559 3501 3617 15105
Cipralex & Lexapro 1464 1462 1399 6058
Ebixa 423 400 667 2048
Azilect 349 363 328 1415
Xenazine 346 368 317 1402
EBITDA 760 473 846 2667
EBIT 511 230 661 1498
Resultat før skat 460 186 629 1432
Nettoresultat 267 164 426 881
----------------------------------------------------------
#
Forventninger til 2013:
#
Mio. kr. ved Q3 30/9 Omstrukturering Ved Q2 19/6 (EU-bøde) ved Q1
---------------------------------------------------------------------------
Omsætning 14,8-15,2 14,8-15,2 14,6-15,0 14,4-15,0 14,4-15,0
EBIT 1,5-1,7 1,3-1,7 1,3-1,7 1,2-1,7 1,9-2,4
---------------------------------------------------------------------------
#
/ritzau/FINANS
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk