Lundbeck udnævner ny fagdirektør for færdigvareproduktion

Udgivet den 09-10-2009  |  kl. 08:33  |  

Lundbeck har udnævnt Bo Hilligsøe til ny fagdirektør for koncernens færdigvareproduktion, der foregår på Lundbecks hovedkontor i Valby, på selskabets nytilkøbte franske fabrik og på dets mexicanske pakkeri. Med udnævnelsen får Bo Hilligsøe, 40, ansvaret for den franske fabrik i tillæg til hans hidtidige ansvarsområde, færdigvareproduktionen i Valby og Mexico.

Han fortsætter således som ansvarlig for Lundbecks samlede færdigvareproduktion efter at denne er blevet væsentligt udbygget med et nyt produktionssted gennem opkøbet i Frankrig. I forbindelse med udnævnelsen til fagdirektør udstationeres Bo Hilligsøe, der har været ansat i Lundbeck i 11 år, i Frankrig. Her bliver det hans opgave at få fabrikken integreret i Lundbecks produktionsapparat, så selskabet kan høste frugterne af at råde over to egne farmaceutiske fabrikker, der forarbejder aktivstoffer fra kemiske fabrikker til færdige lægemidler i eksempelvis tablet- og ampulform.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder