Lundbeck/dir: Kunstig intelligens skal give ideer til nye lægemidler

Udgivet den 08-01-2019  |  kl. 14:34  |  
Lundbeck - Bygning

Et nyt samarbejde med amerikanske Numerate om forskning i nye lægemidler ved hjælp af kunstig intelligens skal give Lundbecks forskningsteam mulighed for at få nye ideer til finde lægemiddelkandidater til behandling af eksempelvis depression og skizofreni.

Lundbeck har sat Numerate til ved hjælp af kunstig intelligens og computermodeller at finde egnede metoder til at angribe foreløbigt to targets i hjernen, som det hidtil ikke er lykkedes at påvirke kemisk.

- Mens der findes nogle knapper i hjernen, som vi kan skrue på ved hjælp af lægemidler, så er der en gang imellem nogle knapper, vi ikke kan skrue på, fordi vi ikke kan finde nogle kemiske startpunkter.

- Der håber vi, at vi med den kunstige intelligens kan sprede nettet ud og screene flere stoffer virtuelt og derved kan finde nogle innovative og mere interessante startpunkter, til det man kalder "undrugable targets", siger underdirektør i Lundbeck Klaus Bæk Simonsen til Ritzau Finans.

De to partnere sætter ikke beløb på samarbejdets omfang, men Numerate modtager en forudbetaling og løbende forskningsstøtte. Desuden vil Numerate modtage såvel milepæle- og royaltybetalinger, hvis arbejdet munder ud i konkrete lægemidler.

I første omgang går Lundbeck efter at få én til to ideer til at skabe lægemiddelkandidater.

- Vi har for eksempel et target inden for depression, som det har været virkelig svært at finde egnede kandidater til. Der håber vi, at vi, hvis vi kan få et startpunkt, muligvis kan have en udviklingskandidat om cirka fem år til det target, siger Klaus Bæk Simonsen, der ser samarbejdet som et supplement til det nuværende forskningsarbejde.

- Jeg regner ikke med, at vi sparer noget, men at vi vinder noget. For det er nogle targets, vi hidtil har haft svært ved at finde startpunkter på.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,34%
 
16/05/19

 
6,11%
 
16/05/19

 
5,48%
 
16/05/19

 
4,19%
 
16/05/19

 
1,00%
 
16/05/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder