Luxor har fremgang og opjusterer

Udgivet den 21-02-2020  |  kl. 10:53  |  
Arkiv: Foto

Investeringsselskabet Luxor havde fremgang i første kvartal af sit forskudte regnskabsår 2019/20.

Basisindtjeningen steg til 11,7 mio. kr. fra 8 mio. kr., og forventningerne til hele året opjusteres.

Det fremgår af kvartalsregnskabet, der er offentliggjort fredag morgen.

Resultatet før skat blev mere end tredoblet til 17,9 mio. kr. fra 5,2 mio. kr.

- Delårets resultat før skat er 6,2 mio. kr. højere end basisindtjeningen - primært som følge af regulering til dagsværdi af renteswaps og gæld til realkreditinstitutter på 6,5 mio. kr. samt regulering til dagsværdi af finansielle aktiver på minus 0,3 mio. kr., skriver Luxor i regnskabet.

Efter skat voksede overskuddet til 13,9 mio. kr. fra 4,1 mio. kr.

For hele 2019/20 opjusterer Luxor forventningerne til basisindtjeningen til i niveauet 33 mio. kr. fra tidligere 31 mio. kr.

Tabel for investeringsselskabet Luxors regnskab for første kvartal 2019/20:

Mio. kr. Q1 2019/20 Q1 2018/19 FY 2018/19
Indtægter 21,9 18,8 81,6
Bruttoresultat 19,2 16,0 69,0
Resultat før skat 17,9 5,2 19,7
Periodens resultat 13,9 4,1 15,3

Luxors forventninger til regnskabsåret 2019/20:

Mio. kr. Ved Q3 2018/19 Før Q3 2018/19
Basisindtjening 33 31

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder