Mærsk: Havnekonkurrent så mindre vækst i andet kvartal

Udgivet den 24-07-2018  |  kl. 07:28  |  

Væksten i antallet af flyttede containere var en hel del lavere hos havneoperatøren DP World i andet kvartal sammenlignet med første.

I DP Worlds havne blev der flyttet i alt 18,0 mio. tyvefodscontainere (TEU) i andet kvartal, hvilket svarede til en vækst på 2,5 pct. - eller 3,8 pct. på sammenlignelig basis. Væksten var størst i Nord- og Sydamerika samt Australien.

I første kvartal havde DP World ellers vist en vækst på 7,3 pct. - og 8,4 pct. på organisk basis.

- Vores portefølje har leveret en opmuntrende præstation i første halvår af 2018, hvor alle regioner bidrog til væksten. Men som ventet var der en opbremsning i vækstraten i andet kvartal på grund af et sværere sammenligningsgrundlag, da der var en vækst på 10,7 pct. i andet kvartal af 2017 drevet af vundne markedsandele fra de nye rederialliancer, siger DP World's chef, Sultan Ahmed Bin Sulayem, i regnskabet.

- Mens gepolitisk modvind og nylige ændringer i handelspolitik fortsætter med at give usikkerhed for containermarkedet, viser vores volumen i første halvår, at vores portefølje er velplaceret til at levere vækst, fortsætter sultanen.

DP World er en af de fem største havneselskaber i verden og konkurrerer med Mærsks APM Terminals. 80 pct. af aktierne i DP World ejes af Dubais statslige investeringsselskab.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
16/09/19

 
9,80%
 
16/09/19

 
6,66%
 
16/09/19

 
3,72%
 
16/09/19

 
3,59%
 
16/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder