Mærsk-konkurrent øger resultatet i første halvår - aktien brager op

Udgivet den 15-07-2020  |  kl. 12:23  |  
Arkiv: Foto

Det tyske rederi Hapag-Lloyd, der konkurrerer med Mærsk, kommer gennem første halvår med en solid fremgang til resultatet.

Det viser foreløbige regnskabstal, som det tyske rederi har fremlagt onsdag.

Her landede det særlige driftsresultat, EBITDA, på godt 1,5 mia. euro i det første halvår mod 956 mio. euro samme periode sidste år.

Driftsresultatet, EBIT, endte på cirka 500 mio. euro mod 389 mio. euro sidste år.

Samtidig fastholder Hapag-Lloyd sine forventninger til året på et EBITDA, der ventes at lande mellem 1,7 og 2,2 mia. euro, mens EBIT ventes at lande i spændet 500 mio. euro til 1 mia. euro.

Investorerne tager godt imod de foreløbige tal og sender aktien op med 8,8 pct. til 55,90 euro.

/ritzau/FINANS

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder