Mærsk-konkurrent leverer lavere end ventet i fjerde kvartal

Udgivet den 25-02-2019  |  kl. 09:43  |  
Maersk

Tyske Hapaq-Lloyd, der konkurrerer med blandt andet Mærsk, kom ud af fjerde kvartal med nedgang i driftsindtjeningen.

Driftsoverskuddet, EBIT, landede på 142 mio. euro mod ventet 148,2 mio. euro. I samme periode i 2017 viste posten et plus på 143 mio. euro.

Omsætningen blev derimod bedre end ventet, da den endte på 3,09 mia. euro mod ventet 2,95 mia. euro. I fjerde kvartal af 2017 var omsætningen 2,7 mia. euro.

EBITDA for hele året blev 1138 mio. euro mod 1055 mio. euro i 2017. EBIT steg til 443 mio. euro fra 411 mio. euro. Dermed levede de to poster op til selskabets udmeldinger om henholdsvis 900-1150 mio. euro og 200-450 mio. euro.

Omsætningen for hele året blev på 11,5 mia. euro mod 10 mia. euro i 2017.

Aktierne i rederiet stiger mandag formiddag 4,3 pct. til 17,54 euro. Siden nytår er aktien steget 23 pct.

/ritzau/FINANS

Ritzau

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder