Mærsk laver ny dividendepolitik og starter stort aktietilbagekøb

Udgivet den 24-05-2019  |  kl. 08:45  |  
Arkiv: Foto

Mærsk-koncernen har efter udskillelsen af sine energiaktiviteter valgt at revidere sin udbyttepolitik, og samtidig starter selskabet et større aktietilbagekøbsprogram på op til 10 mia. kr. som en del af udlodningen af provenuet fra salg af aktier i franske Total.

Det fremgår af fredag morgens regnskab for første kvartal.

Aktietilbagekøbsprogrammet bliver startet i løbet af juni i år og vil løbe 15 måneder frem derfra.

- Med færdiggørelsen af udskillelsen af energiforretningen har bestyrelsen besluttet at iværksætte en ny dividendepolitik, som er en årlig udbetalingsgrad på 30-50 pct. af det underliggende nettoresultat, som bliver implementeret fra regnskabsåret 2019, skriver Mærsk i sit regnskab.

- Bestyrelsen har besluttet at udnytte retten til at tilbagekøbe aktier med en maksimal værdi af 10 mia. kr. (omkring 1,5 mia. dollar) over en periode på op til 15 måneder. Dette er på linje med den tidligere annoncerede intention om at distribuere en væsentlig del af overskuddet fra salget af aktier modtaget i Total som del af salget af Maersk Oil, fortsætter selskabet.

Mærsk-gruppen modtog i alt 97,5 mio. aktier i Total i forbindelse med salget af olieforretningen, der gik igennem i starten af 2018, og selskabet solgte siden løbende ud af beholdningen.

De sidste 17 mio. Total-aktier blev afhændet i midten af marts i år.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,63%
 
22:00:01

 
8,42%
 
17:00:01

 
4,59%
 
22:00:01

 
2,02%
 
17:00:01

 
1,51%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder