Mærsk / Neptune Orient Lines skuffer
Det Singapore-baserede containerrederi Neptune Orient Lines, som aflagde regnskab fredag formiddag, skuffede med et underskud på 419 mio. dollar i fjerde kvartal. Det var næsten dobbelt så stort som det tab analytikerne havde ventet ifølge Bloomberg News. Tabet kommer efter to kvartalet med plusser på driften.
Det amerikanske finanshus Jefferies gentager efterfølgende sin underperform-anbefaling. Det nævnes at tabet hos Neptune Orient Lines også skal ses i lyset af et meget bedre resultat hos konkurrenten Maersk Line, som leverede en driftsmarginal på 5,4 pct. i fjerde kvartal.
Ledelsen hos Neptune Orient Lines venter, at 2013 bliver bedre end 2012 grundet udsigterne til bedring i den globale økonomi kombineret med bedre omkostningsstyring.