Mærsk OVERBLIK Q1: Svag udvikling i enhedsomkostninger skæmmer billede

Udgivet den 24-05-2019  |  kl. 09:01  |  
Arkiv: Foto

Mærsk har fredag morgen afleveret regnskab for første kvartal 2019. Her er hovedpunkterne fra regnskabet:

* Overordnet set skuffede omsætningen hos Mærsk i første kvartal, mens driftsindtjeningen (EBITDA) var på linje med det ventede. Salget blev 9540 mio. dollar i kvartalet mod ventet 9710 mio. dollar, mens EBITDA ramte 1236 mio. dollar mod ventet 1235 mio. dollar.

* For hele 2019 fastholder Mærsk også forventningerne til et driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 5 mia. dollar. Det ligger omtrent en halv milliard dollar under analytikernes forhåndsforventninger inden regnskabet.

* Overordnet var driften i de to mindre divisioner - Terminals & Towage og Logistics & Services - bedre end ventet, mens driften skuffede i hoveddivisionen, Ocean.

* For Ocean var driften hjulpet på vej af valutamedvind og højere fragtrater, oplyser Mærsk, men til gengæld udviklede enhedsomkostningerne, som Mærsk har stort fokus på, sig noget svagere end ventet. Enhedsomkostningerne i kvartalet var stort set flade på 1882 dollar per fyrrefodscontainer mod 1889 dollar i samme periode sidste år. Analytikerne havde ventet et fald til 1781 dollar.

* Efter færdiggørelsen af udskillelsen af Mærsks energiaktiviteter har selskabet besluttet at iværksætte en ny udlodningspolitik, hvor 30-50 pct. af det underliggende overskud skal sendes tilbage til aktionærerne - med effekt fra 2019.

* Samtidig starter Mærsk et aktietilbagekøbsprogram på op til 10 mia. kr. efter salget af de sidste aktier i Total, som Mærsk modtog, da selskabet solgte Maersk Oil. Programmet bliver igangsat i juni og vil løbe 15 måneder frem.

Tabel over A.P. Møller-Mærsks regnskab for første kvartal af 2019:

Mio. dollar Q1 19 Q1 19(e) Q1 18 FY 19(e) FY 18 FY 17*
Omsætning 9540 9710 9305 40.245 39.257 30.945
- Ocean 6929 7048 6810 29.157 28.366 22.023
- Logistics & Services 1448 1505 1455 6283 6082 5772
- Terminals & Towage 991 945 911 3893 3772 3481
EBITDA 1236 1235 931 5482 4998 3532
- Ocean 927 982 652 4217 3782 2777
- Logistics & Services 51 49 45 227 191 139
- Terminals & Towage 267 246 244 1034 998 639
Res. af fortsættende aktiviteter -104 39 -311 621 -755 -194
Underliggende res., fortsættende -69 39 -329 577 -61 356

(e) = medianestimater indsamlet af A.P. Møller-Mærsk selv fra op til 18 analytikere.

Estimaterne er inklusive effekten fra IFRS 16-reglerne. Det samme er tallene for 2018, som også er blevet rettet til, så Maersk Supply Service nu igen indgår som forsættende aktiviteter.

* Tallene for 2017 er ikke rettet inklusive hverken IFRS 16 eller Maersk Supply Service.

A.P. Møller-Mærsks forventninger til de fortsættende forretninger i 2019:

Mia. dollar Ved Q1 19 Før Q1 19
EBITDA* 5,0 5,0
CAPEX 2,2 2,2

* = Forventningerne til 2019 er inklusive effekten fra IFRS 16-reglerne.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,63%
 
22:00:01

 
8,42%
 
17:00:01

 
4,59%
 
22:00:01

 
2,02%
 
17:00:01

 
1,51%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder