Mærsk Q1: Driften er i fremgang mens omsætningen misser estimater

Udgivet den 24-05-2019  |  kl. 08:39  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk tjente en smule flere penge end ventet på driften i første kvartal, mens omsætningen lander under estimaterne.

Transport- og logistikselskabet havde i januar, februar og marts et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 1236 mio. dollar for de fortsættende aktiviteter, hvilket er en fremgang fra 931 mio. dollar i samme kvartal året før.

Resultatet var en my bedre end ventet, da analytikerne ifølge estimater indsamlet af Mærsk havde ventet et driftsoverskud på 1235 mio. dollar i kvartalet.

Mærsks omsætning lød på 9540 mio. dollar mod 9305 mio. dollar i første kvartal af 2018. Analytikerne havde ventet en omsætning på 9710 mio. dollar i kvartalet.

Fremgangen på driften kan blandt andet tilskrives fremgang i Ocean-divisionen, hvor lavere omkostninger forbedrede driftsresultatet for divisionen. Valutamedvind havde også en positiv indvirkning på driftsresultatet med 25 mio. dollar.

På bundlinjen fik Mærsk i kvartalet et underliggende underskud på 69 mio. dollar efter skat mod et minus på 329 mio. dollar året før. Det gælder også kun de fortsættende forretninger.

Estimaterne er inklusive effekten fra IFRS 16-reglerne. Det samme er tallene for 2018, som også er blevet rettet til, så Maersk Supply Service nu igen indgår som forsættende aktiviteter.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:02

 
9,20%
 
17:17:01

 
6,25%
 
17:00:02

 
3,06%
 
17:17:01

 
1,06%
 
17:17:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder