Mærsk: Rateindeks falder marginalt efter to ugers optur

Udgivet den 11-01-2019  |  kl. 16:17  |  
Maersk

Efter to uger med pæne stigninger i fragtraterne gik det igen den anden vej i denne uge. Shanghai Containerized Freight Indexet (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt på en stribe ruter fra Shanghai og ud i verden faldt.

Indekset faldt i denne uge med 0,1 pct., viser data fra Shanghai Shipping Exchange, der opgør indekset.

Faldet kommer efter to uger med stigninger på henholdsvis 9,2 pct. og 3,3 pct., og på trods af denne uges fald er indekset fortsat 12 pct. højere end på samme tidspunkt sidste år.

Med hensyn til ruterne fra Shanghai til Nordeuropa faldt de med 1,7 pct. til 979 dollar efter en stigning i forrige uge på 14,2 pct. per tyvefodscontainer (TEU).

SCFI sammensættes på baggrund af straksprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
7,33%
 
17:00:02

 
5,48%
 
17:00:02

 
3,08%
 
17:17:01

 
2,65%
 
17:17:01

 
2,43%
 
17:17:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder