Mærsk: Rater på Asien-Europa på højeste niveau siden sidste sommer

Udgivet den 13-08-2018  |  kl. 08:02  |  

Raterne på containerfragt mellem Asien og Europa steg for tredje uge i træk i sidste uge og nåede det højeste niveau siden i slutningen af juli 2017.

Spotpriserne fra Asien til Europa steg i sidste uge med 1,4 pct. til 948 dollar per 20-fods container, TEU, viser tal fra Shanghai Shipping Exchange.

Raterne har dermed rettet sig en del siden årets bund i april på 584 dollar per TEU. I løbet af det sidste år er olieprisen dog også steget pænt og har presset prisen på skibsbrændstof i vejret.

Asien-Europa-ruterne indgår med en vægtning på 20 pct. i det store rateindeks Shanghai Containerrized Freight Index (SCFI), som ligeledes indeholder spotrater til 14 andre destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

SCFI-indekset steg i sidste uge med 0,4 pct. til 893,88, hvilket ligeledes det højeste niveau siden på samme tidspunkt sidste år.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder